
- Instruktør: Anders Thomas Jensen
- Hovedroller: Mads Mikkelsen , Nikolaj Lie Kaas, Line Kruse, Ole Thestrup
- Spilletid: 1 time og 35 minutter
- Land:
Danmark - År: 2003
- Set: 10. januar 2025
- IMDB’s omtale af filmen:
To venner er trætte af deres arbejdsgiver og åbner derfor deres egen slagterbutik. En elektriker dør ved et uheld i fryseren, og for at slippe af med liget sælges han som marineret kylling, og forretningen blomstrer. Men, hvad sker der når de løber tør for “kylling”?


(2 votes, average: 4,50 out of 5)
2 Responses
De grønne slagtere udgør sammen med film som i Kina spiser de hunde og blinkende lygter, med flere, en nyklassisk genre af danske underholdningsfilm.
Filmen er ud over et stærkt cast spækket med citater, der flittigt anvendes her over tyve år efter udgivelsen.
Selvom hovedpersonerne, Svend og Bjarne, har udført dybt kriminelle handlinger, så får man en sympati med dem, qua deres kejtede facon og generel ulykke i livet.
Den får helt sikkert 5 TGK logoer!
De Grønne Slagtere er en kulsort, satirisk komedie, der viser det absurde i menneskelig usikkerhed, mindreværd og jagten på anerkendelse, alt sammen pakket ind i blod, sarkasme og dybt mærkelige kyllingefileter🪖🤔🪖
Filmen følger de to socialt akavede og underkuede slagtere, Svend “Sved” (Mads Mikkelsen) og Bjarne (Nikolaj Lie Kaas), som starter deres egen slagterbutik efter at have fået nok af deres dominerende chef.
Ingen gider købe deres kød, indtil et uheld får dem til at “opdage” en ny opskrift, der viser sig at blive en kæmpe succes.
Men hvad er det egentlig, kunderne spiser🪖😵💫🪖
Filmen balancerer imponerende mellem komisk absurditet og dybt tragiske undertoner.
Mads Mikkelsen spiller måske en af sine mest aparte roller som den ekstremt svedige, neurotiske og opmærksomhedshungrende Svend.
Hans præstation er både morsom og sørgelig, en mand, der desperat prøver at blive taget alvorligt🪖😞🪖
Nikolaj Lie Kaas er modstykket, stoisk, kynisk og følelsesladet, men med en tragisk baghistorie, der langsomt folder sig ud🪖😮💨🪖
Deres kemi driver filmen frem med en blanding af afsky og sympati🪖🤯🪖
Anders Thomas Jensen formår at skabe en film, der føles både grotesk og genkendelig. Kameraarbejdet er afdæmpet, men effektivt, og tonen er så tør, at den næsten krakelerer. Musikken underbygger det sortkomiske univers uden at gøre grin med karaktererne, hvilket er afgørende for, at filmen ikke bliver karikeret🪖😎🪖
Jeg giver den fire Top Gun Klubben overskæg 🥸🥸🥸🥸