Klubaften 4. juli 2025

Trods sidste minuts ændringer i troppesammensætningen til klubaftenen og tysk involvering, formåede lemmerne at stå sammen og gennemføre den første klubaften i juli i mands minde. læs her om, hvordan manøvren spændte af.

Indledningsvist var det på et hængende hår, at de tilstødende tropper fra Vestfronten nåede frem. Tysken blokerede vejen til færgen, men der blev kæmpet igennem og arrangementet kunne gennemføres!

Det var oprindeligt Hollywood, der skulle holde styr på tropperne til denne klubaften, men efter et kort anslag af føring, måtte Hollywood melde pas og strække våben. I stedet blev der rokeret rundt og Viper overtog tjansen som ordensofficer med tilhørende pligter. Både Stinger og Merlin havde meldt sig under fanen, så klubben stillede 75%, hvilket er i tråd med NATO´s 70 % krav om indledende styrker over udgangslinjen – alt er godt!

Stinger havde klargjort “bunker 01” til formålet, og grundet det fremskredne islæt af lokal global opvarmning, havde formanden meddelt lemmerne er dispensation ift. den vanlige uniform. Der kunne der antrædes til manøvren i sommeruniform, afpasset klubbens formål (ingen bermudashorts eller fjollede t-shirts).

Der blev gennemført møde efter alle kunstens forskrifter, og dagsordenen blev gennemgået. Aftenens program bestod herefter af ølsmagning af hele fire øl, hvoraf en var alkoholfri til ære for Hollywood, som så ikke var til stede :). Herefter var der to film på programmet med tilhørende indtagelse af snacks!

Ølsmagningen omhandlede lidt øl i forskellige kategorier herunder også en tysk inspireret “berliner weiße”, som var noget karakteristisk i sin smag. Øllene og links til anmeldelser heraf følger her:

Først øl var, som det efterhånden er blevet normen, en alkoholfri øl. Denne gang Hoppy Lager fra Nørrebro Bryghus.

Anmeldelsen af den kan læses her

Med aftenens anden øl var igen tilbage i de alkoholholdige øl, har den japanske Asahi Super Dry.

Anmeldelse af japaneren kan læses her

Tredje øl i glassene var igen en dansk øl, dog stærkt inspireret af en Tysk øltype. Der var tale om Mikkellers Berliner Wiesse med navnet Ich Bin Rasbarry.

Anmeldelse af den danske tysker kan læses her

Aftenens sidste ølsmagning bød på en fransk øl af typen Ambreé. Og med den sluttede øl-rundrejsen for denne gang.

Om medlemmerne er pjattet med med fransk øl kan læses her

Herefter diskede værten op med intet mindre end Sloppy Joe burgere. En vaskeægte amerikansk klassiker!

Om det faldt i medlemmernes smag kan du læse lige her

Filmene vi så var naturligvis krigsrelaterede, som forskrifterne tilsiger:

Første film var den hollandske Slaget om Schelde, de viser oplevelserne fra netop det slag fra 3 sider, en soldat i den tyske hær, en britisk svæveflypilot og en hollandsk modstandskæmper.

Anmeldelser af filmen kan læses her

Anden film var den amerikanske Hacksaw Bridge, der handler om en soldat der nægter at dræbe, men trods det bliver den første mand i amerikansk historie, der modtager Medal of Honor uden at affyre et skud.

Anmeldelser af filmen kan læses her

Alt i alt en møjhyggelig aften, hvor lemmerne hyggede sig i stor stil, og vi ser frem til næste lejlighed, hvor vi igen kan rykke ud i klubbens ærinde.

Skrevet af: VIPER

No responses yet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latest Comments