Brætspilsaften 12. september 2025

Så var det igen blevet tid til klubsammenkomst, og scenen var endnu engang sat hos Stinger der denne gang havde valgt at vi skulle spise pizza, spille brætspil og smage nogle øl. Grundet diverse jobrelaterede tristesser var medlemmer indkaldt noget senere end vanligt, og derfor startedes hårdt ud med bestilling af pizzaer, inden vi hurtigt skred til dagens møde.

Da søværnet havde desværre igen krævet Vipers tilstedeværelse, og Stinger på forhånd havde mødet for “(d)anekdote fri zone”, kunne appellen og mødet ret hurtigt gennemføres så vi kunne komme i gang med det som aftenen egentligt skulle handle om: pizza, brætspil og øl.

Stinger havde på forhånd udvalgt to spil der skulle spilles, Ticket to Ride – Europa og Pandemic. Ingen af spillene med noget særlig militært udtryk, men da det jo ‘kun’ er en klubsammenkomst er reglerne for aftenens indhold noget mere lempelige end på klubaftnerne.

Første spil var Ticket to Ride – Europa, et ganske underholdende spil der (trods man ikke skal slå 6’ere) helt som forventet blev vundet af Hollywood. Måske pga. de jævnlige gasangreb på Merlin?

Som nævnt Stinger havde også udvalgt 4 forskellige øl der skulle smages mens vi spillede – ad hensyn til inklusionen i klubben, var fordelingen mellem alkoholfri og ‘almindelige’ øl denne gang 50/50:

Første øl var “Drink’in the Sun”, som er en hvede ale fra bryggeriet Mikkeller.

Hvad lemmerne syntes om den kan du se her.

Anden smagning bød på øl brygget på rester fra produktionen af burgerboller som bryggeriet Jacobsen har brygget i samarbejde med Rema 1000, resultatet er en Saison.

Om denne øl bliver en klubfavorit kan du læse her.

Tredje smagning bød på en alkoholfri tysk weissbier fra Benediktiner.

Medlemmerne følelser for den kan du se her.

Fjerde og sidste smagning bød igen på øl fra Benediktiner, den gang den alkoholholdige version af deres weissbier.

Om der er større følelser med denne variant kan du læse her.

Efter at pizzaerne var blevet fortæret, det første spil og et par ølsmagninger var overstået, kom en større mænge slik samt flere liter sodavand på bordet – og efter en kort indflyvning i reglerne ved hjælp af YouTube, blev der stillet op til næste spil: Pandemic. Pandemic er et spil hvor man, skal spille sammen mod pandemien, så med Hollywood på holdet var forventningerne til sejre i top. Vi måtte dog se os besejrede af pandemien i første spil. Men efter en ølsmagning mere, var klar til en revanche og denne gang fik vi pandemien ned med nakken!

Sejren fejrede vi med den sidste ølsmagen, hvorefter vi brød op og gik hvert til sit. Og n u glæder vi os bare til næste gang vi mødes, det er nemlig vores årlige sensommerudflugt!

Skrevet af: Stinger

No responses yet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latest Comments