Vanen tro når Hollywood kalder til klubaften i de kolde måneder, forventes det at vi skal have de lange underhylere fundet frem og at vi ikke behøver smide jakken, når vi mødes i stalden. Så da Hollywood, på Merlins forespørgsel, om eftermiddagen oplyste at der var 24o varmt, blev det modtaget med en vis skepsis. Og havde nogen på forhånd sagt at Hollywood ville score sig endnu en medalje for at gennemføre mødet nøgen, ville vi have troet at han var blevet tosset. Men Hollywood tog denne gang røven på os, og havde dækket (og fyret) op i huset frem for stalden og proklamerede derfor at han smed klunset under mødet – derfor den sparsomme billededokumentation.

Søværnet krævede desværre Vipers tilstedeværelse, men til gengæld havde Goose fundet vej til Bootcampen. Da vi alle havde stor interesse i at Hollywood hurtigt kunne blive påklædt igen, skyndte vi os at gennemfører mødet. Og Hollywood iklædte sig heldigvis noget tøj inden han gjorde klar til ølsmagning:
Hollywood havde handlet de påkrævede 2 forskellige øl til smagningen, men desværre havde han overset at den ene allerede var smagt, og han måtte derfor lave en hurtig feberredning – hvilket så resulterede i at begge øl denne aften var alkoholfri…:


Første øl var “Stjerneklar”, et bud på en alkoholfri juleale fra Ladegaard Bryghus.
Hvad lemmerne syntes om den kan du se her.

Efter øllene skulle der indtages et måltid mad, og Hollywood havde i dagens anledning fremtryllet en “juleinspireret juleskinke” med “skovlybomber” og vist også en julesalat. Hjemmerøget svin med masser af bacon – lækkert!

Efter maden var det blevet tid til at se film, og Hollywood havde i sagens natur udvalgt 2 stk.:

Første film var 55 days in Peking, se vores bedømmelser af den her.
Anden film skulle have være Battleship, men da første film var MEGET langt og vi alle have set Battleship før, blev vi enige om at droppe den og gå hvert til sit efter en super hyggelig aften!!
Skrevet af: Stinger






No responses yet