- Bryggeri: Jacobsen (Carlsberg Group)
- Land:
Danmark
- Øltype: Session IPA
- Alc. %: 3,5
- Smagt: 13. juni 2026
- Hvad siger bryggeriet om øllen: Jacobsen Barbara Easy IPA er brygget i tæt partnerskab med Schulstad – faktisk så tæt, at hvor Jacobsen har brygget øllet til rugbrødet, har Schulstad bagt rugbrødet til øllet. Netop dette nære samarbejde ligger bag valget af navnet Barbara til både øl og brød. For Barbara var ikke blot oldebarn af Carl Jacobsen via datteren Theodora, men også af Christian Viggo Schulstad, der i 1880 grundlagde Schulstad i Store Kongensgade – et bageri, der med tiden blev Københavns største.
For at fejre dette familieskab – i ånd, metier og stamtavle – besluttede brygger og bager at bruge én fælles ingrediens: grapefrugt. I øllet tilfører den en saftig citruskarakter og friskhed, mens den i rugbrødet bidrager med syrlighed og et frugtigt, aromatisk præg. Brødet, bagt med fuldkorn og grapefrugtsaft, har en let krumme, en frisk kant og diskret frugtighed – som både spiller op mod og ind i øllets smagsunivers.
Navnet “Easy IPA” henviser til øllets lette natur – med sin mere session-venlige alkoholprocent på 3,5 % og bløde bitterhed. Med en sammensætning af pilsnermalt, umaltet hvede og specialmalt får øllet en rund mundfylde og maltede undertoner af brød og nød.
Bitterheden stammer fra Cascade-humlen, mens den sene tilsætning af Citra og Amarillo tilfører generøse citrusnoter og forstærker øllets naturlige haze. En ren overgæring med amerikansk ale-gær sikrer friske estere og en tør finish, der balancerer maltens sødme.
Inspireret af rugbrødets alkoholfrie natur er Barbara Easy IPA brygget med blot 3,5 % alkohol, hvilket gør den særligt velegnet til hverdagsbordet. Øllet spiller smukt op mod både klassisk smørrebrød som stjerneskud, rullepølse med sky og løg, kartoffelmad med mayonnaise og ikke mindst roastbeef med remoulade og ristede løg.
Den passer dog lige så godt til nytænkte smørrebrødsvarianter som rugbrød med hummus, grillede grøntsager, bagt pastinak med rygeostcreme og friske urter, marineret tofu med syltet fennikel og andre vegetariske nyklassikere.




(No Ratings Yet)
Loading...
No responses yet